Skoene i træerne symboliserer de 31 børn, der hver dag verden over bliver lemlæstet eller mister livet i krig.

Hvorfor hænger der sko i træerne?

Små børnesko i træerne skal minde os om en ubehagelig sandhed.

Hver dag bliver 31 børn lemlæstet eller dræbt i krig. Det er 31 for mange!

Du kan ikke stoppe krigene. Men du kan hjælpe de børn og familier, der er hårdest ramt. Sammen kan vi rydde miner og bomberester, så børnene igen kan lege trygt. Genopbygge skoler og børnehaver, så de kan få en rigtig barndom. Eller sørge for mad, medicin og tæpper, så alle kan overleve, mens familien er på flugt.

Spred budskabet på Instagram og husk at tagge @noedhjaelp og brug #31børn ❤️

Her kan du se træer med børnesko:
  • Kanalbyen i Fredericia
  • Stefanskirken på Nørrebrogade 191 i København
  • Silkeborg Torv

Tidligere har der hængt sko i Aalborg, Aarhus, Odense og Næstved.

Sådan kan du hjælpe børn:

Bomber er ikke for børn. Hjælp børn i krigszoner – støt nu!

4 fakta om bomber og børn
  • Hver dag året rundt bliver 31 børn dræbt eller lemlæstet i krig. Tallet stiger drastisk i disse år. 
  • Hvert femte barn i verden enten bor i en konfliktzone – eller er på flugt fra én.
  • I alt er omkring 47 millioner børn lige nu tvunget på flugt fra deres hjem på grund af konflikt og vold.
  • Fire ud af fem mineofre er civile. Hver tredje af dem er et barn, som ikke har gjort andet end at lege det forkerte sted.
Fotograf: Daniel Shultz Madsen
Jeg er tom for ord. Ingen af dem føles store nok til at beskrive de umenneskelige vilkår, som børnene i for eksempel Gaza lever under dagligt. Men selvom ordene ikke længere slår til, kan vi ikke lukke øjnene. Vi kan ikke tie det ihjel.
Michella Meier-Morsi, kampagneambassadør og mor til fem

Michella Meier-Morsi, de tidligere All England-mestre Kamilla og Christinna Rytter Juhl og Sabina fra @sabinasverden hænger hver især sko op forskellige steder i landet i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp – som et led i lanceringen af kampagnen ’Bomber er ikke for børn’.

Hvem betaler prisen, når hjælpen forsvinder?

Mange vestlige lande skærer i disse måneder på ulandsbistanden for at finansiere de stigende forsvarsudgifter. Det betyder helt konkret, at udsatte familier, der lever i verdens krigszoner, nu får endnu sværere ved at klare sig igennem dagligdagen, fordi Vesten skal bruge pengene på endnu flere bomber.

Behovet for nødhjælp har aldrig været større. I lande som Ukraine, Sudan og Syrien mangler familierne alt.

© Rasmus Emil Gravesen
Kalysa

Seksårige Kalysa har aldrig gået i børnehave. I stedet har hun hørt droner og missiler og set bygninger styrte sammen. Når hun går tur, er der udbombede huse på hver en gade i hendes hjemby i det sydlige Ukraine, der engang var hjem for 12.000 mennesker.

I 2024 genopbyggede Folkekirkens Nødhjælp en børnehave, så Kalysa endelig kan lege med andre børn. I år burde hun begynde i skole, men det er usandsynligt, at det kommer til at ske. Skolerne er lukket for fysisk undervisning, indtil de er genopbygget efter de bomber, som ramte dem, da byen var besat i otte måneder i 2022.

© Jesper Houborg
Sura

Syvårige Sura mistede benet til en bombe, da hendes hjemby i Sudan blev angrebet. Nu bor hun i en flygtningelejr med sine bedsteforældre, mens hendes forældre arbejder en dagsvandring væk. Miner og ueksploderet ammunition ligger spredt rundt om på jorden i de områder, hvor befolkningen går rundt.

I lejren deltager Sura og hendes bedsteforældre derfor i Folkekirkens Nødhjælps såkaldte EORE træning. EORE står for ‘Explosive Ordnance Risk Education’. Her lærer familien, hvad de skal gøre, når der er risiko for at støde på en mine eller ueksploderet ammunition.

© Rasmus Emil Gravesen
Nahla

Nahla har kun gået i skole i sammenlagt seks måneder i hele sit ti år lange liv.

Borgerkrigen i Syrien har sendt Nahlas familie på flugt. Derfor har hun tilbragt det meste af sit liv i flygtningelejren Shlash, der ligger i udkanten af Raqqa. Her bor hun med sine forældre og fire søskende.

Der er ikke mange ting til børnene i Shlash. Derfor har Folkekirkens Nødhjælp åbnet et telt, hvor børnene har et frirum. Her kan de blandt andet tegne deres følelser for at bearbejde det, de har været igennem. Og så kan Nahla lege med sine venner: De sjipper, spiller bold og tegner med redskaber, de ellers aldrig har haft adgang til. De får ganske simpelt lov til at være børn.

OSZAR »